Vores medieforløb er snart overstået og derfor vil jeg beskrive om min oplevelse af forløbet.
Først og fremmest må jeg indrømme at være positivt overrasket.
Det har været spændende, sjovt og lærerigt at lære om kommunikationen af at blogge, lave kort film samt at se vinklen af medieforbruget hos børn og unge, og hvad de kan bruge det til i social og skolemæssig relation.
Jeg har fået et nyt synspunkt af børn og deres medieforbrug.
Før havde jeg en forestilling om at, de børn der spillede computerspil og brugte meget tid foran computeren, var også dem der havde det svære i skolen samt et mindre social sammenhold med andre børn. Men ren faktisk bruger børnene det elektroniske udstyr til at udtrykke og fortælle historier om sig selv og andre. Børn i dag tør at afprøve grænser på et andet plan end før, eftersom de har utallige muligheder for at udforske deres evner. I stedet for kun at have social samvær med klasse kammeraterne i skolen, bruger de udstyr som, Arto, Facebook og computerspil til at kommunikere og hygge sig over.
Man kan spørge sig selv, isolere børn sig ikke fra deres venner og omverden foran skærmen, når nu de sidder alene?
Det var sådan tanker jeg havde førhen. Jeg tror det har været et skrækscenarie man som forældre eller lærer har haft. Jeg har en forestilling om at, børn endda foretrækker at være sammen over deres fælles interesser, hvad enten det er over Arto, Facebook eller et computerspil.
Når børnene så sidder alene og spiller computerspil, er de så ikke asociale?
Nej. De øver sig og bliver bedre, så de slå deres kammerater til næste gang de skal spille sammen.
Gennem computerspil, får de også råstof til deres leg og sociale liv på samme måde som med traditionelt legetøj. Selvfølgelig skal alt i børnenes hverdag handle om digitale medier og computerspil.
Vi som lærer kan spørge os selv.
Har skolen overhovedet brug for alle disse medier, hvis de alligevel bare er legetøj? Som lærer mener jeg at det et individuelt valg vi hver især skal tage, angående hvor meget vægt man lægger på læring gennem medier. Det er selvfølgelig også grundlæggende at børnene er i stand til at læse, skrive og regne gennem læring fra en bog. At eleverne har mulighed for at arbejde med film og billeder, i skole relateret sammenhæng, giver dem flere redskaber med i værktøjskassen.
Det er nødvendigt, at den enkelte elev kan lære at håndtere de mange indtryk, det møder, og det vil i øvrigt give en helt ny styrke i undervisningen.
I fremtiden kan man tænke sig til, at man gennem computeren og billedmedierne kunne skabe mødestedet mellem barnets egen læring, opnået i fritiden gennem multimedier, og den formelle læring, som voksne har tilrettelagt i skolen